lørdag den 17. marts 2012

Saint Patrick’s day

I dag er det den irske nationaldag, kendt som Saint Patrick’s day. 

Sankt Patrick er Irlands skytshelgen, og han regnes for at have indført kristendommen i landet, så tidligt som i det 5. århundrede. Han døde den 17. marts 461, og siden er denne dato blevet en nationaldag i Irland. På  Saint Patrick’s day mødes irere overalt i verden og fester med øl og musik, en tradition vi burde tage til os, på lige fod med Valentines Day og Halloween.

I forbindelse med Saint Patrick's Day serveres der grønt øl og man klæder sig i grønt og orange, som et symbol på IrlandUmiddelbart kan man ikke købe grønt øl i Danmark, men en almindelig pilsner kan med et par dråber grøn frugtfarve komme til at se ganske indbydende ud, se bare ….. 


Er man mere til en kraftig øl, kan den irske national øl, Guinness, varmt anbefales.


Lige meget om man foretrækker det ene eller det andet, så …..

Fra Firkløver!

onsdag den 14. marts 2012

Twist off

Vi kender vist alle den type kapsler, som kan vrides af med hænderne, de såkaldte ”twist offs”. De er typisk at finde på øl til amerikanske marked.


Hos det amerikanske bryggeri Lagunitas (udtales LAH-GOO-KNEE-TUSS) bruger man dog traditionelle kapsler, som kræver en ”samfundshjælper” for at åbne flasken. Det lader til, at man hos Lagunitas har tænkt tanken, at deres traditionelle kapsler kan / skal åbnes på en lidt utraditionel måde?! Derfor sælger de en "ægte" Lagunitas ”Butterfly Bottle Opener”.


Ligeledes er der på deres hjemmeside vist, hvordan man på forskellige måder kan bruge denne øloplukker. Et dejligt stykke legetøj, som i den rettes hænder, ser ret imponerende ud. Se bare her .........