fredag den 25. maj 2012

DDH

I modsætning tidligere, hvor vi har brygget øl med ”All-Grain” blandinger, har vi nu sammensat vores egen opskrift, som gerne skulle ende med at blive en (meget) mørk Ale, med ekstra af det hele og et alkoholindhold på 9 %.

Inden vi skriver mere om sammensætningen, vil vi smage på brygget. Indtil videre viser nedenstående billede hvilke ingredienser der er brugt. Vi har valgt at kalde dette bryg for DDH, som står for ”Det Da Hemmeligt” - hvilket senere måske ændres til ”Det Da Humle”.

Sidstnævnte navn kan komme på tale, der vi for første gang også prøver at bruge tør humle, altså tilsætter humle til øllet efter vi har stukket om. Der er naturligvis også tilsat humle under selve brygningen, så vi forventer at få en stærk, mørk meget humlefyldt øl - DDH.


Tidligere har vi benyttet os af automatisk mæskning, men denne gang valgte vi at håndmæske. Vi startede med 90 liter vand som blev varmet op til cirka 70 grader, da der skulle mæskes ved 68 grader.  




Dog blev der stadig tid til at nyde tidligere bryg.


Det gælder om at få alle dråber med, så Firkløvers tungeste stærkeste medlem presser her de sidste dråber ud af malten. Bemærk på grund af hygiejnen står han i en plastikspand!


De første målinger efter mæskningen viste en OG på 1102 – mere end forventet.


Da mæskningen var overstået blev der sparklet med cirka 50 liter vand, og den endelige OG blev 1088. Med en forventning om at opnå FG på cirka 1020, bliver det en mørk stærk øl på 8,8 %.


Så blev der fyldt på gærtanke og vi glæder os til gæringen er overstået, så vi kan tilsætte tør humle – fortsættelse følger :-)




Ingen kommentarer:

Send en kommentar