lørdag den 21. juli 2012

lørdag den 14. juli 2012

Syv er blevet til otte!

Som bekendt findes der i dag 7 trappistklostre hvor der brygges øl, den såkaldte lækre trappist-øl.

Seks af trappist klostrene er placeret i Belgien: Achel, Chimay, Orval, Rochefort, Westmalle, Sint-Sixtus (Westvleteren) og et enkelt er i Holland: La Trappe (Konninghoeven).


Pr. 1. maj 2012 har International Trappist Association godkendt endnu et Trappistkloster som producent af Trappist-øl. Klosteret som hedder Engelszell Abbey, har en historie der går tilbage til år 1293 og er placeret i Østrig. Ifølge www.upfront-live.com startede munkene med at brygge øl omkring år 1590.


 
Vi glæder os til at smage på varerne fra det ottende trappistkloster.

onsdag den 11. juli 2012

1000 besøgende

Vi har netop passeret 1000 besøgende på bloggen - tak for interessen!


tirsdag den 10. juli 2012

mandag den 9. juli 2012

Øl og madlavning

Ifølge en opskrift fundet her på nettet, kan man lave de mest fantastiske kartofler på følgende måde:

Man tager nogle nye kartofler, skraber / skræller dem og putter dem i en foliebakke. Tilsætter ½ tsk. salt, en spiseske smør og en ½ liter øl med en stor rest-sødme. Det anbefales at man bruger "Redaktøren", men en "Limfjordsporter" fra Thisted Bryghus kan også bruges. Foliebakken dækkes med sølvpapir og placeres over indirekte varme i en kuglegrill, i 20 min med låget på.


Herefter tager man sølvpapiret af og placere foliebakken over til gløderne, altså på direkte varme. Når øllet er næsten fordampet, tages kartoflerne af og kartoflerne vendes rundt i sukkeret der er tilbage.


Ovennævnte fremgangsmåde blev fulgt, dog med vores DDH som væske til kartoflerne. Der kom en fantastisk duft fra grillen, og kartoflerne så helt rigtige ud. Desværre stod smagen ikke helt mål med duft og udseende. Flere ved middagsbordet gik så vidt som til at sige, at kartoflerne var uspiselige :-(
Der bliver naturligvis fulgt op på denne opskrift, næste gang med de anbefalede ingredienser.
Fortsættelse følger …