Det var med en vis spænding, da nylonstrømpen med
dampet humle skulle fjernes fra brygget.
For en ordens skyld blev nylonstrømpe vredet
ekstra hårdt, så de sidste dråber kunne komme med på flasker. Vil tro der blev
reddet det meste af en ½ liter øl – og alt tæller jo …
Som tidligere nævnt, er det første gang vi forsøger os
med tør humle, men formodentligt ikke sidste gang! Der er en fantastisk lækker
duft af humle fra øllet, og selvom det er en aroma humle vi har tilsat, har
humlen tilsyneladende også givet en smule ekstra humle smag.
For en ordens skyld blev FG målt en ekstra gang, men
der er desværre ikke sket yderligere siden sidst, så vi ender med et
alkoholindhold på 7 %, hvilket dog umiddelbart passer godt til den meget mørke
øl og meget kraftige øl.
Hvis man inden karbonering, skal drage en
sammenligning med hvilken kommerciel øl der smagsmæssigt kommet tættest på
vores nye bryg (DDH), så må det være en Lagunitas Cappuccino Stout, som i øvrigt
kun kan anbefales - prøv den!
For karbonering blev der til dette bryg brug cirka 5
gram sukker pr. liter øl
Øllet som er tilsat dampet tør humle, er nu på flasker
og vi skal nu vente cirka 14 dage, så smager vi på sagerne! Vi forventer at øllet med
den anden tør humle, som er desinficeret i vodka, kommer på flasker i kommende
weekend, mere om det senere.